Nyheder
DM/NM i ballonflyvning 2010

I dagene 24. – 28. august blev der afholdt NM – DM og SE i Högsäter og omegn i Dalsland i Sverige. Heri deltog 6 konkurrenceballoner fra Danmark, 7 fra Sverige, men ingen fra Norge og Finland. 3 fiestaballoner deltog fra Danmark.
Konkurrencepiloterne var:
Philip Mundt
Henning Sørensen
Christoffer Mundt
Kurt Koefoed-Toft
Palle Vinther Olsen
Lau Laursen
Beretning fra DM og NM 2010
Danmarks mesterskabet blev i år holdt i Högsäter, Sverige - 100 km nord for Göteborg. Fra dansk side var 6 konkurrencehold og 3 fiesta hold tilmeldt. I det Nordiske mesterskab var de danske hold oppe mod 8 svenske hold. Desværre var der ingen norske eller finske hold tilmeldt. For at afsløre resultatet først, så blev svenske Peter Olsson nordisk og svensk mester, og Philip Mundt blev danmarksmester med Christoffer Mundt på 2 pladsen og Henning Sørensen på 3 pladsen.
Nye ballonpiloter
Eskild fløj solo i fredags (04.06.10) og søndag (06.06.10) blev han fløjet ud af Bjarne. Soloen var en rask flyvning på 1:20 og distancen blev 32,5 km. Udflyvningen var en mere rolig affære i ca. 5 knob. Starten gik fra Amerika (ved Gjern) og landingen 45 minutter senere var lige før skoven ved Hårup.
Kim Larsen er ny pilot hos Circus Balloon Club. Kim fløj sin solo flyvning lørdag morgen (05.06.10) og gennemførte sin eksamensflyvning lørdag aften (05.06.10). Kim er uddannet af brødrerne Philip og Christoffer Mundt.
Tillykke til Eskild og Kim.
Vulkansk aske - flyvning
Bestyrelsen har over for Statens Luftfartsvæsen (SLV) arbejdet på, at få luftrummet åbnet for ballonflyvning efter at det blev lukket torsdag, den 15. april 2010. Øvrige organisationer som Dansk Svæveflyver Union og Dansk Motorflyver Union har ligeledes presset på for at få genåbnet luftrummet for frtidsflyvning.
Det har nu resulteret i, at SLV onsdag aften, den 21. april udsendte AIC B 18/10 Vulkansk Aske. Se AIC B'en her. Denne AIC B giver os mulighed for at flyve i zone 2.
Retningslinierne for at flyve i Zone 2 er i h.t. punkt 6 stk. 1: "Flyets motor- og typecertifikat kan indeholde anbefalinger om emnet, som skal følges." I den forbindelse er der indhentet erklæringer "No tecnical Objection (NTO)" fra både Cameron Balloons og Lindstrand Balloons, der begge noterer, at alle deres type certificerede balloner kan flyve i vulkanske askezoner.
Tryk her, hvis du vil se NTO fra Cameron Balloons.
Tryk her, hvis du vil se NTO fra Lindstrand Balloons.
Iflg. AIC B 18/10 har vi således kun fået lov til at flyve i zone 2, men de 2 nævnte fabrikanter skriver, at deres balloner kan flyve i alle zoner, herunder også zone 1, som vi i h.t. AIC B 18/10 ikke må flyve i. Bestyrelsen vil derfor arbejde på, at vi også får tilladelse til at flyve i vores balloner i zone 1, hvis en sådan zone skulle dukke op igen over Danmark. Her er et link, hvor man kan se zoneopdelingen: http://www.metoffice.gov.uk/corporate/pressoffice/2010/volcano/
ashconcentration/index.html#D220000. Det sorte område er zone 1.
Vi har fået følgende beretning fra Don Cameron vedr. ballonflyvning i den forløbne uge, hvor vi i Danmark ikke måtte flyve: Here in the UK the balloonists have been having a good time in the anticyclonic weather with all the airspace to themselves. They have been enjoying flying into the airport zone, even doing touch-and-go on the runway, while chatting on the radio to the controllers who have nothing else to do. In Germany, I have heard that Willi Eimers has been making a record flight, taking advantage of the opportunity to fly through all controlled airspace freely.
Som nævnt vil bestyrelsen arbejde videre med sagen.




