Nyheder
Nyt fra EM - med en (delt) 1. plads på en delkonkurrence som bedste score
De tre danske hold ved Christoffer, Kim og Palle ved roret, er nu alle godt i gang ved EM 2011. Stillingen er pt. hhv. en 32, 53 og 54 plads. Vejret hernede er meget varmt (36 grader i skyggen om aftenen) og der er masser af områder at lande i og starte fra. Hele området hernede minder om Gobi-ørkenen med den voldsomme varme, relativt stille vejr og enorme mængder af støv. Hvor de danske hold sidste år kæmpede med mudder ved VM i Debrechen, så er støvet hernede den største modstander. Det kommer ind alle steder, dog har vi ikke haft nogle nævneværdige problemer med det pt.

Christoffer scorede 1000 point på tredje task. Det var en Pilot Declared Goal task. De havde selv declareret målet på den elektroniske logger, og fløj så ind på det 2 meter fra målet. Da der ikke kastes marker på en PDG, så scores man rent på Logger og dermed GPS. Det betyder også at GPS peæsisionen betyder at der kun scores i deca-meter. Derved scores man enten til 0 m eller til 10 meter. Vi var ialt 9 hold der var under 5 meter fra målet, og derved blev scoret til 0 meter og fik 1000 point. Så holdet første 1000 point til et EM er en realitet, til stor glæde for Christoffer og hele holdet.
Se billeder fra EM - klik her.
Se Dong Balloon Team TakeOff - klik her.


