|
Skrevet af Kim Paamand
|
|
Kai Paamand er død efter kort tids sygdom, 81 år gammel.
Han nåede det hele, både kloden rundt og gennem to lykkelige ægteskaber. Humøret var højt til det sidste, trods opslidende kemo og kanyler var han efter jul i færd med at gøre sin elskede røde MGA sportsvogn forårsklar. Kai havde mange vilde planer, og gennemførte de fleste. Han var med til at indføre varmluftballonen i Danmark, fløj i Afrika og USA - og uddannede den første ballonpilot i Kina. Og præsident Gorbatjov stoppede midt i en tale, da Kai fløj forbi Kremls vinduer som en fredsdemonstration. I Dansk Ballonklub lagde Kai grundlaget for uddannelsen af ballonpiloter. Aktiv til det sidste eksaminerede han for få uger siden Danmarks nyeste ballonpilot. I 1974 stiftede han Det Danske Aërostatiske Selskab og gjorde det at flyve ballon, til sin livsstil. Han blev i 1980 den første danmarksmester i ballonflyvning. Samme år modtog han en pokal for at være den eneste pilot, som på det tidspunkt havde deltaget i de ti første internationale mesterskaber, dvs. VM og EM. Efter Birtes død fandt han glæden igen med sin Toni i 1984. Ballonlivet fortsatte med Toni, og sammen fløj de ”Danmark” som julekalenderballonen på Grønland i 1989. Seneste udlandstur bragte dem i ballon over Damaskus. Med spektakulære flyvninger i 30 lande blev Kai ofte kaldt en vovehals. Selv ville han sige at han dyrkede flyvningen med passioneret vildskab. Ære være Kais minde. Kai blev bisat 04.03.10 og lørdag 06.03.10 blev der afviklet mindeflyvninger fra Tølløse og Silkeborg. Billedet er taget af Janne Paamand og viser OY-COI 'Silke' i baggrunden. |
|
Senest opdateret den Søndag, 07 Marts 2010 21:28 |
|
|
Skrevet af Henrik Vedel Jørgensen
|
|
Niels og jeg var ude og flyve i tirsdags for første gang i år. Vi var alene, så min cykel kom med på siden af kurven. Det var smukt og dejligt. Kulden var ikke så slem selvom termometeret viste -12 °C. Jeg havde været så forudseende at jeg tog en termokande kogende vand med, hvis bremserne på traileren var frosne, men de var ok. Blæseren kunne ikke starte til at begynde med, men efter en liter varmt vand på karburatoren startede den med det samme. Ved jorden er det koldt, men oppe i 200 m er det lunere. Og så varmede solen dejligt. Vi startede fra Vor Frue ved Roskilde lige op ad en børnehave, hvor al ro og orden trådte ud af kraft, ungerne myldrede ud og vinkede armene af led. TV2 helikopteren fangede os over midtsjælland og filmede Niels ganske tæt på. Det blev vist flere gange i forbindelse med meteorologens præsentationer af vejret samme aften. For ikke at min cykeltur blev for lang stod jeg nemlig af efter 40 minutter for at cykle tilbage og hente bilen, mens Niels fløj endnu en time solo.
Klik på billedet, så I kan hygge jer med de gode billeder af ballonen med Niels ombord. |
|
Senest opdateret den Søndag, 31 Januar 2010 21:51 |
|
Læs mere…
|
|
Skrevet af Thomas Jønhk
|
|
  Søndag d. 13. december flyver Lau og Thomas sammen til 16.000 fod i Anna ballonen.
Vejret var perfekt - meget svag vind i jordhøjde mens farten i 16.000 fods højde var 64 km/t. Temperaturen i højden var kun -18 grader (meteorologerne havde forudsagt -25 grader). Kastrup Tower gav tilladelse til fuld højde ved første forespørgsel og brænderen fungerede upåklageligt i alle højder (ikke en eneste gang skulle den genantændes efter brænding). Vi havde selvfølgelig supplerende ilt med som blev anvendt over 10.000 fod.  Næste mål bliver et sted mellem 17.000 og 20.000 fod. :-) Thomas |
|
Senest opdateret den Lørdag, 02 Januar 2010 23:49 |
|
Skrevet af Janne Paamand
|
|

Foto Svend Wonsild, Bjørk Paamand, Karen Thomsen og Janne Paamand Ferie i Frankrig: For at fejre 200 året for den franske revolution, arrangerede Philippe Buron Pilatre i 1989 et ballonstævne i Lorraine i Frankrig. Det har han og organisationen så gjort hvert 2. år siden og i år 2009 var det 20 års jubilæum for det franske ballonstævne. Det foregår i Lorraine nær byen Metz. De næste stævner ér allerede fastlagt for næste ulige år i august. Telte med sideattraktioner med leg for børn, mad og forlystelser befinder sig i et publikumsområde lige ved siden af. Selve stævnet tiltrækker i weekenderne helt op til 40.000 mennesker, som ud over ballonflyvning kan se på opvisning med forskellige fly. Bl.a. kunst svæveflyvning, ultralette fly, paragliders, helikopterture og kite skaters. Sent en af dagene var der også night glowe, som gav en dejlig stemning. |
|
Senest opdateret den Søndag, 25 Oktober 2009 17:06 |
|
Læs mere…
|
|
Skrevet af Henning Sørensen
|
|
Det 16. europamesterskab i ballonflyvning blev afholdt i Brissac-Quince i Frankring i perioden 21. – 29. august 2009. Der deltog 83 deltagere, heraf 3 fra Danmark. Der blev gennemført i alt 21 konkurrencer, og Christoffer Mundt fik en fornem placering som nr. 12. Her er lidt af resultatlisten, som i øvrigt kan ses på: www.europeans2009.org 1. Stefan Zeber, Schweiz 2. Francois Messines, Frankrig 3. Richard Perry, England 12. Christoffer Mundt, Danmark 41. Philip Mundt, Danmark 69. Palle Vinther Olsen, Danmark |
|
|
|
|
<< Første < Forrige 1 2 3 4 Næste > Sidste >>
|
|
Side 1 af 4 |